Indenfor Bygge- og Anlægsbranchen
Udnyt mulighederne for at få tilskud til efteruddannelse
Jakon A/S
Jakon A/S har benyttet sig af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Virksomheden har løbende fokus på efteruddannelse af medarbejderne.

"For os handler det om dygtiggørelse - om at blive bedre både på det organisatoriske plan men også på det individuelle. Og her er det så, efteruddannelse kommer ind i billedet. Og der er det en klar fordel, at vi kan søge støtte gennem Udviklingsfonden, for det giver os flere muligheder."
Uddannelsesansvarlig i Jakon A/S, Jørgen Abildgaard Nielsen
E. Pihl & Søn A/S
E. Pihl & Søn A/S har benyttet sig af muligheden for at få tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse via Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Entreprenørvirksomheden har indtil videre fået støtte til at efteruddanne 39 medarbejdere.

"Efteruddannelse motiverer medarbejderne, og de bliver dygtigere til deres arbejde. Det har betydning for vores bygge- og anlægsopgaver, som forudsætter kompetente medarbejdere på alle niveauer."
Lønchef i E. Pihl & Søn A/S, Inger Andersen
Arkil A/S
Arkil A/S har i 2009 fået støtte til 369 kursusforløb fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.

”Der er et stort og varieret udbud af AMU-kurser på uddannelsesfonde.dk, som matcher vores behov for at efteruddanne medarbejderne. Vi har primært fået støtte til faglige kurser, som f.eks. rørlæggeruddannelsen. Men vi har også – med stor succes – haft medarbejdere på kurser i kvalitetsbevidsthed og i konflikthåndtering. Efteruddannelsen betyder, at vi har en kompetent medarbejderstab, der kan samarbejde og supplere hinanden fagligt – og som altid leverer en god kvalitet til vores kunder."
Uddannelseskoordinator i Arkil A/S, Helle Juhl.