Om Servicebranchens Udviklingsfond
Servicebranchens Arbejdsgiverforening og 3F Privat Service, Hotel og Restauration samt Landssammenslutningen for Rengøring og Service/Serviceforbundet har som en del af overenskomstforhandlingerne i 2007 besluttet, at Servicebranchens Uddannelsesfond skifter navn til Servicebranchens Udviklingsfond.
Virksomhederne skal pr. 15. marts 2009 indbetale 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet stiger pr. 15. marts 2012 til 44 øre pr. præsteret arbejdstime.
Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen og at sikre ansatte under Serviceoverenskomsten faglige kvalifikationer.
Virksomheden skal ved ansøgning indtaste medarbejderens præstationsløn plus servicetillæg, anciennitetstillæg samt sociale omkostninger på 35 pct. Herefter beregnes refusionssatsen som differencen mellem den indtastede timeløn og den offentlige støttesats.
Bestyrelsen har besluttet, at der maksimalt kan udbetales tilskud til 20 kursusdage per cpr. nr. per løbende 12 måneder.
Du kan læse mere om organisationer bag fonden på deres hjemmesider:
Læs mere om Kantineoverenskomsten, som er en del af Servicebranchens Udviklingsfond.