Om indbetaling

Som en del af overenskomstfornyelsen på handels-, transport- og service området i foråret 2007 har overenskomstparterne aftalt, at virksomhederne skal indbetale til Kompetenceudviklingsfonden.

Det gælder også for virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst, men som ikke er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation - f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomst.

Indbetalingens størrelse og opkrævning

Virksomheden indbetaler fra den 1. april 2008 260 kr. pr. år for hver fuldtidsansat medarbejder omfattet af overenskomsterne. Beløbet stiger den 1. april 2009 til 520 kr.

Virksomheden modtager halvårligt en opkrævning, hvor der på baggrund af virksomhedens pensionsindbetalinger er beregnet et beløb til indbetaling. Beløbet er vejledende.

Såfremt virksomheden er forpligtet til at indbetale for en gruppe medarbejdere, hvor PensionDanmark ikke modtager pensionsbidrag, vil virksomheden modtage et girokort uden beløb. Her skal virksomheden selv beregne bidraget.

Kompetenceudvikling administreret i virksomheden

I henhold til overenskomsten kan virksomheder, der ønsker at administrere midlerne selv, vælge at gøre dette. Virksomheden skal fortsat indbetale til fonden, men inden for et kalenderår har virksomheden sikkerhed for at have et beløb til rådighed svarende til egne indbetalinger fraregnet administrationsomkostninger.

Det kræver, at der er valgt en tillidsrepræsentant, og at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvor halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virksomheden.
Uddannelsesudvalget skal godkendes af bestyrelsen for fonden.

Udfyld skemaet og indsend til:

HTS-Kompetenceudviklingsfonden
c/o PensionDanmark
Langelinie Allé 41
Postboks 2510
2100 København Ø
ansogning@uddannelsesfonde.dk